Nyt fokus på ludomani

En eksplosiv vækst inden for spillemarkedet, blandt andet online pengespil, har fået Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund til at lancere et beredskab, som skal sikre, at danske eliteudøvere har en balanceret spiladfærd.

 

Pengespil er underholdende for de fleste. Men for nogle tager interessen desværre overhånd, og de udvikler en problematisk spilleadfærd, som i nogle tilfælde udvikler sig til spilleafhængighed (ludomani), der har negative økonomiske, personlige og sportslige konsekvenser.

 

Eliteudøvere tilhører en særlig risikogruppe

Center For Ludomani vurderer, at eliteudøvere tilhører en særlig risikogruppe, der bruger mere tid på spil end gennemsnittet end gennemsnittet. Center for Ludomani vurderer også, at stadig flere elitesportsudøvere – fra flere forskellige sportsgrene – har en negativ spiladfærd. Og problemet er stigende.

 

Ifølge Center For Ludomani skyldes det tre faktorer:

Eliteudøvere er mere konkurrenceorienterede end normalbefolkningen
Eliteudøvere har ofte en insiderviden om deres idrætsgren

Eliteudøvere har ofte har en opdelt hverdag, der betyder, at de har mulighed for at bruge meget tid på spil

 

Hvad er en balanceret spiladfærd?

En balanceret spiladfærd er karakteriseret ved, at spillet har et omfang, der ikke flytter fokus og energi fra atletens sportslige udvikling, og som heller ikke medfører sociale eller økonomiske vanskeligheder for den enkelte atlet, træner eller leder. En balanceret spiladfærd kan godt gå hen og blive problematisk, inden den udvikler sig til egentlig ludomani.

Ludomani i fokus – information og behandlingsmuligheder

Team Danmark har i efteråret 2010 sat fokus på problemerne forbundet med en problematisk spiladfærd. Gennem oplysning til atleter, landstrænere, sportschefer og vores samarbejdspartnere i specialforbund, er målet at fremme en balanceret spilleadfærd og forebygge udviklingen af ludomaner.

Støtte og behandling
Skulle en eliteudøver, træner eller leder alligevel udvikle egentlig ludomani har Team Danmark i samarbejde med Center For Ludomani et særligt tilbud, som sikrer, at den pågældende kan komme i behandling.

 

  • Specifikke forebyggelsesforløb – forløbene er primært målrettet forbund med en udbredt spillekultur
  • Henvisningsaftale med henblik på diagnosticering og eventuelt behandling for ludomani.

Test dig selv

www.ludomani.dk kan du anonymt teste dig selv og få et indtryk af din egen spilleadfærd

Klik her og teste dig selv…>>

 

Læs artiklen om ludomani i Puls 19.
”Mikkel Hindersson har i mange år været en af Danmarks bedste bordtennisspillere, men han har også været ludoman og brugt al energi på at søge den spænding, man får ved spil. Den 20-årige atlet er kommet ud af sit misbrug og kan nu koncentrere sig om sin bordtenniskarriere.”
Læs hele artiklen her…>>
 

Team Danmark og DIF har udarbejdet et fælles holdningsnotat "Dansk idræts holdning til ludomani i eliteidrætten". Du kan se holdningsnotatet her...>>


Yderligere information

Hvis du ønsker at vide mere, kan du enten kontakte den Team Danmark-konsulent der til dagligt arbejder sammen med dit forbund eller, Jens Meibom, der er teamleder for det sportspsykologiske team mobil 40 27 23 26 mail: jm@teamdanmark.dk

 

 

 

 

<< Tilbage